Når nye medier kommer til, må de gamle tilpasse sig eller uddø. Det kalder medieforsker Henrik Dahl 'mediernes økosystem'.

"Folk tager de nye medier til sig og det går stærkt, men de gamle forsvinder ikke. Medierne skal forstås som et biologisk økosystem, der er i balance med sig selv," siger Henrik Dahl til MediaWatch.

Forklaringen er den enkeltes medieforbrug også er afbalanceret. Man bruger avisen, radioen, tv'et og internettet til forskellige formål. Der er ingen, der ikke bruger alle medier, nogen synes bare, at visse medier er finere end andre.

"Samme balance genfinder man i udbuddet af medier. Når et nyt medie kommer til, uddør de gamle 'arter' kun, hvis de ikke tilpasser sig. Det der kommer i krise er ikke mediet selv, men dets forretningsmodel."

Som eksempel fremhæver Henrik Dahl Nordisk Film, der blev etableret i 1908, og hvis forretningsmodel ændrede sig, da tv kom til i 1950erne. Det betød ikke, at folk ikke stadig elskede at se film, nu ville de bare se dem på tv i stedet for i biografen. Siden har biograferne udviklet sig voldsomt både teknisk og fysisk og kan tilbyde et kvalitetsalternativ til tv.

"Dagbladenes forretningsmodel der hedder 1500 kr. i forskud, så får du en avis hver morgen, den har det svært, men i S-toge og busser er det jo tydeligt, at folk gerne vil læse gratisaviser."

Henrik Dahl har ikke et skræddersyet bud på, hvordan dagbladene kan imødegå udfordringen fra gratisaviserne, men fælles for gamle medier som dagblade og tv er, at de skaber et fysisk rum og fælles referenceramme, som de nye medier endnu ikke har formået.

"Den slags sociale fællesskaber som de nye medier tilbyder, er netværksbaserede. Det er de suveræne til. Men det gode gamle fjernsyn er stadig bedst til at holde sammen på familien, der sidder i en halvcirkel foran fjernsynet og hygger sig. Fællesskaber i et fysisk lokale er internettet ikke godt til."

Derudover skaber aviser og tv en fælles bevidsthed om at "jeg ved, hvad de andre ved".

"Når jeg kommer på arbejde om mandagen, så har jeg har fået ny viden om den politiske og økonomiske situation gennem weekendens aviser og tv. Det har mine kollegaer også, så jeg kan starte en samtale med dem om for eksempel Socialdemokraternes krise, for det har alle aviser skrevet om. Internettet er derimod en slags virtuel database, hvor man laver personlige søgninger og hvor jeg ikke kan vide, om mine kollegaer har søgt på det samme som jeg."

Det sociale er drivkraften i både nye som gamle medier, men i hver deres niche. Selvom den teknologiske konvergens mellem medierne styrter af sted og det digitale signal både kan opfanges på tv og pc, er der langt til en social konvergens mellem medierne.

"Konvergensen er ikke særlig høj, når det gælder de behov der efterspørges af brugerne. Selvom de nye medier gerne vil have en del af markedet for det fysiske rum, som tv skaber, så har tv den fordel, at seerne oplever, når de ser X Factor eller Vild med dans, at det bliver 'talk of the town' og at alle andre også følger med."

Henrik Dahl medgiver at Facebook også er blevet 'talk of the town' men på en langt mere individualiseret måde, der ikke giver de samme fælles oplevelser i tid og rum.

"Tv er stadig genialt, når familien har behov for at slappe af sammen. Selvom man kan se mange af de samme ting på computeren, er oplevelsen en anden. Folk vil også i fremtiden stille behagelige møbler i en halvcirkel foran deres fjernsyn."