Microsoft indgår samarbejde med momondo.dk

Den danske rejsesøgningstjeneste momondo.dk's samarbejde med Microsoft giver adgang til millioner af brugere.
MediaWatch

Kun danske brugere af msn.dk får adgang til Momondo i begyndelsen, men tjenesten udvides med et rejseforum på MSN, hvor rejsende kan være i kontakt med hinanden. Det skriver Jyllands-Posten.

Parterne oplyser at samarbejdet er indgået på ligeværdige vilkår. Dermed er der ikke tale om, at den halvandet år gamle og danskudviklede rejseportal bliver solgt til Microsoft.

Et af Momondos andre partnerskaber gælder TV 2, som har købt en mindre del af selskabet, der derudover er ejet af direktør Thorvald Stigsen, partner Martin Lumbye og en gruppe medarbejdere.

For nylig blev momondo.dk udråbt til verdens bedste søgemaskine for flypriser af det amerikanske rejsebogsforlag Frommer's. På højst 60 sekunder scanner Momondo priserne hos ca. 500 flyselskaber, rejsebureauer og andre søgemaskiner. Scanningen vil fremover også gælde hotelpriser og billeje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også