Freeway tager Nyhedsavisen til sig

Freeway har allerede taget nyhederne fra Nyhedsavisens netavis til sig. De kan nu ses i front på koncernens hjemmeside.
MediaWatch

Freeway har allerede taget nyhederne fra Nyhedsavisens netavis til sig. De kan nu ses i front på koncernens hjemmeside.

Freeway var en del af det konsortium, som for nylig sikrede sig hovedparten af aktierne i Nyhedsavisen. Planen er, at det Freeways enorme antal sidevisninger kan være med til at booste besøgstallene på avisen.dk, og samtidig skal salgsorganisationen være med til at tiltrække reklamer til avisen. Det skriver Berlingske Tidende.

Selskabet har allerede nu taget nyhederne til sig. De er nemlig et centralt element på koncernens hjemmeside www.freeway.dk, der blev relanceret i sidste uge. Integrationen med Freeways øvrige flagskibe som Dating.dk, Arto.dk, Trendsales.dk og Studienet.dk skal blandt andet betyde, at brugerne bliver længere på avisen – og at de ser flere sider end ellers. Det er Freeway ekspert i. Med 'kun' omkring 986.000 brugere om ugen kan de alligevel præsentere hele 983 millioner sidevisninger. Den større grad af brugerinvolvering skal blandt andet sikres ved at involvere brugerne mere på siden, og ved at bruge interaktive elementer i forbindelse med historierne. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også