Aller Press vil satse stort på nettet

Aller Press vil investere kraftigt i at relancere sig på nettet. Samtlige magasiner skal have nye hjemmesider.
MediaWatch

Aller Press vil investere kraftigt i at relancere sig på nettet. Samtlige magasiner skal have nye hjemmesider.

Efter at have gennemført en intern organisationsændring er Aller Press nu klar til massive investeringer i blandt andet internettet. Det står klart efter organisationen torsdag fremlagde sine nøgletal fra 2007.

De nye investeringer tæller blandt andet selvstændige hjemmesider til samtlige magasiner og ugeblade samt et nyt stærkt kvindesite på nettet. Det oplyser Pål Thore Krosby, der er chef for Allers danske forretning, til Berlingske Tidende.

Den digitale satsning kommer ifølge avisen til at koste et 'solidt, tocifret millionbeløb'. Indsatsen skal endvidere følges op af en forstærket indsats på mobilområdet. Aller Press henter i dag kun omkring tre procent af den samlede omsætning på nettet.

Hos mediebureauet Mediacom er interactive director Henrik Løwe positiv over for Allers udmelding.
”Jeg synes, det er rigtigt godt, at Aller melder sig ind i kampen for koncernen har et kæmpe potentiale. De har en masser af gode print-brands, som vil kunne opbygges til stærke digitale-platforme for indhold og annoncering,” siger Henrik Løwe.


.”Aller har alle grundforudsætninger for at lykkedes men hvis Allers titler virkeligt skal have digital fremgang, kræves der kontinueligt opdateret ndhold på deres sites, og samtidig skal de arbejde på at involvere brugerne. Det har de fine muligheder for - for eksempel hos Se og hør, hvor det vil være en mulighed, at brugerne kan uploade egne kendis-billeder mm.,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også