Freeway frygter ikke MTGs PlayAhead

MTGs lancering af det sociale webunivers PlayAhead bekymrer ikke Peter Sønderby, medejer af Freeway.
Tine Brødegaard Hansen

MTGs lancering af det sociale webunivers PlayAhead bekymrer ikke Peter Sønderby, medejer af Freeway.

"PlayAhead er i højere grad en konkurrent til Arto.dk end til Studieportalen, men Arto sidder godt på markedet," siger Peter Sønderby til MediaWatch.

Men MTG satser med PlayAhead også på at skabe et særligt univers for gymnasieelever, som MediaWatch for nylig kunne fortælle.

Den strategi falder sammen med, at det Freeway-ejede Studienet.dk for nylig fusionerede med Studieportalen.dk.

"Ejerne af Freeway fokuserer i stigende grad på nye virksomheder og partnerskaber inden for tre grene af koncernen: Community, commerce og publishing," siger Peter Sønderby om baggrunden for Freeways seneste investeringer.

Den seneste investering i Aev.dk, der sælger el- og VVS-artikler, er et af eksemplerne på, at Freeway fortsætter strategien om partnerskaber, så ejerne kan få mere tid til at opbygge virksomheder og koncentrere sig om de overordnede strategier.

"AEV er en del af vores commerce satsning, der på nuværende tidspunkt tæller bl.a. Freepay.dk samt Bladkiosken.dk. Vi tror på at øge den nuværende AEV forretning og gå efter den store spiller i samme branche."

"Med hensyn til Studienet.dk, har vi valgt at lade andre om at overtage roret. Vi var så heldige, at ejerne af Studieportalen, som os, kunne se nogle klare synergier," siger Peter Sønderby.

Han tilføjer, at de to sites nu drives i et fællesejet selskab, og med ét er blevet det "suverænt største site for studerende i Danmark".

"Vi går primært efter ungdomsuddannelserne, men der er helt klart et spændende potentiale i de videregående uddannelser."

Studienet.dk er fokuseret på studierelaterede tilbud til de unge i kombination med sociale redskaber, der kan vedligeholde klassefællesskaber, blandt andet i form af blå bøger online.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også