Mads Brügger: ”Vi har hele tiden regnet med at have en høj burn rate og bruge flere penge, end vi tjener”
Mere end halvdelen af de 31,6 mio. kr., der blev skudt ind i Mediehuset Friheden som en del af selskabets stiftelse i 2021, er i løbet af mediets første halvandet år spist op af medarbejderomkostninger og opstartsudgifter.
Mediehuset Friheden, der er selskabet bag det unge digitale medie Frihedsbrevet med Mads Brügger i spidsen, har fra april 2021 til september 2022 gravet et underskud på 18,3 mio. kr. Der er ikke opnået en positiv bruttofortjeneste i perioden, men et bruttotab på 1,4 mio. kr.
”Det er helt som ventet. Vi har hele tiden regnet med at have en høj burn rate og bruge flere penge, end vi tjener, i opstartsfasen. Det afspejler regnskabstallene også. Det er meget vigtigere for mig, vi har opretholdt en vækst frem til nu,” siger Mads Brügger.
Voksende medlemsbase
Mediet er kommet ”komfortabelt over” 10.000 betalende medlemmer ifølge direktøren, som tilføjer, at der alene i marts er føjet 529 nye abonnenter til medlemsbasen.
”Efterhånden som vi vokser, og det regner jeg bestemt med, vi bliver ved med at gøre, så falder vores burn rate. Kan vi vokse med 400-500 nye abonnenter om måneden i de resterende ni måneder af 2023, så ser vi på sorte tal,” siger Mads Brügger.
Med andre ord er Frihedsbrevets gyldne grænse for at nå forbi break even og give overskud omkring de 17-20.000 betalende abonnenter.
Han anerkender, det kan lyde af meget i lyset af den høje inflation og negative forbrugertillid, som har sat en kæp i hjulet på mange mediers abonnementssalg i de seneste 12 måneder.
”Men det er som om, folk i stigende grad forstår, hvad vi er og vil, så vi er kommet op i flyvehøjde. Vi bygger hele tiden til,” siger han med henvisning til, at medieselskabet i 2021/2022 har etableret en podcastafdeling, en app og lanceret flere nye nyhedsbreve samt en færøsk redaktion.
Nyhedsbrevene er kerneproduktet, som Frihedsbrevets forretning er bygget op omkring, og som læsere betaler 79 kr. om måneden - eller 749 kr. om året - for.
Den store lønpost
Den største omkostning i løbet af det første halvandet år, Frihedsbrevet har været i luften, var udgifter til mediehusets medarbejdere.
16,6 mio. kr. er der brugt på 25 årsværk, Frihedsbrevet i gennemsnit beskæftiger. I forhold til, om lønudgifterne står mål med indtjeningen, lyder det fra Mads Brügger, at han ikke ønsker at kommentere på folks løn.
”Mediehuset Frihedsbrevet bestræber sig på at være en arbejdsplads, som tilbyder relativt gode lønninger i forhold til, hvem vi konkurrerer med. Det koster selvfølgelig mange penge og er en udfordring, eftersom vi ikke er statsstøttet,” siger han.
Hvad direktøren selv tjener, vil han dog gerne fortælle, efter han har understreget, at Frihedsbrevet bestræber sig på at få så mange af selskabets penge og indtægter ud i den journalistiske produktion.
”Det er i hvert fald ikke løn til mig, der skaber røde tal,” siger han,
”Jeg synes, det er vigtigt, at så længe vi bruger andre folks penge, så er jeg også lidt tilbageholdende med min egen løn. Og når jeg kigger mig rundt i landskabet, forstår jeg ikke rigtig, hvorfor der er chefredaktører, der er så enormt højt lønnet,” siger Mads Brügger uden at konkretisere nærmere.
Det virker som en selvstændig pointe for dig at fortælle, hvad du får i løn.
”Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skulle være en hemmelighed, hvad jeg får i løn som chefredaktør. Der er mange medier, vores eget inklusiv, som interesserer sig for, hvad andre får i løn. Så det ville være mærkeligt, hvis min egen skulle være hemmelig.”
Fortsat opbakning
Ifølge Mads Brügger er der også fuld opbakning fra mediets aktionærkreds og bestyrelse til fortsat at følge den hidtidige strategi, selvom det har givet et milliontab.
Når jeg ser et bruttotab på 1,4 mio. kr., så rejser det spørgsmålet, om det er realistisk at bygge en bæredygtig forretning på jeres abonnementsmodel?
”Det forstår jeg godt. Men jeg er sikker på, der er plads i markedet til Frihedsbrevet. Og jeg kan konstatere, at vi, selvom nogen måneder selvfølgelig er bedre end andre, kommer ud med en nettotilvækst på 529 nye medlemmer i marts,” siger Mads Brügger.
Han tilføjer, at blandt elementerne, der peger i den rigtige retning, er, at 40 pct. af Frihedsbrevets abonnementsbase har tegnet årsabonnement.
”Kan vi fortsætte som hidtil, så mener jeg, der er god grund til at tro, at det her lykkes.”
Udforsker I andre indtægtsmuligheder end abonnementer?
”Det kan sagtens tænkes. I øjeblikket vælter det ind med folk, der vil se Magtens Voksmuseum,” siger Mads Brügger med henvisning til en udstilling af en række voksfigurer af embedspersoner, Frihedsbrevet har fået lavet for at udstille. I åbningsweekenden blev der omsat på 30.000 kr., fortæller han. Der er dog en længere vej til, at dén investering høster overskud, eftersom voksfigurerne samlet har kostet 300.000 kr. at få lavet.
Mediehuset Frihedens ejere har i etableringsåret skudt samlet 31,6 mio. kr. i selskabet. På grund af underskuddet er egenkapitalen i løbet af den første regnskabsperiode reduceret til 13,2 mio. kr. Selskabet har en likvid beholdning på over 14 mio. kr. og er derfor velpolstret til at holde mediet kørende trods underskuddet på driften for nuværende.
”Det er hypotetisk, om der skulle opstå behov for det. Den diskussion vil jeg gerne udskyde, til vi er ved årets udgang. Men i talende stund er det ikke en snak, vi har,” siger han.
Nye tilføjelser
Efter regnskabsårets afslutning har Frihedsbrevet for få måneder siden overtaget mediet Den Uafhængige, som nu supplerer medieselskabets tilbud inden for digital morgenradio. Derudover har Frihedsbrevet udvidet geografisk til Færøerne, ligesom mediet bl.a. er i færd med at udbygge sit podcasttilbud med flere magasiner.
Ifølge Mads Brügger er Færøerne som mediemarked relativt uopdyrket, inden for forretningsterminologi et såkaldt blue ocean. Det vil sige, der ikke er meget konkurrence fra andre medier, når det kommer til kritisk, undersøgende journalistik.
”Der er nærmest ikke noget konkurrence deroppe. Og i et lille lokalområde, hvor alle kender alle, er det endda ekstra vigtigt, der findes et medie, som er kompromisløst. Siden vi lancerede har forretningen udviklet sig rigtig godt, og hvis det bliver ved med at gå i den retning, er jeg bestemt åben for at lancere Frihedsbrevet andre steder,” siger Mads Brügger.
Hvor mange abonnenter, Frihedsbrevet har fået på Færøerne, ønsker han ikke at oplyse endnu, men erklærer sig ”meget tilfreds” med udviklingen hidtil.
Hvad de økonomiske forventninger til 2023 er, ønsker Mads Brügger heller ikke at løfte sløret for på nuværende tidspunkt.
”Jeg vil gerne bevare mit overraskelsesmoment,” siger han.
.jpg&w=384&q=75)
