Influencer får bøde for overtrædelse af markedsføringsloven

En influencer skal betale 20.000 kr. i bøde for at have overtrådt reglerne mod skjult reklame i markedsføringsloven, skriver Journalisten.
Overtrædelsen består i delingen af i alt 11 opslag eller videoer på de digitale platforme Instagram, Facebook, Youtube såvel som vedkommendes blog, hvor der blev reklameret for virksomheder, uden at det ifølge retten var markeret tydeligt nok, at der var tale om betalt indhold.
Der var skrevet ”reklame” med et hashtag til opslagene, men det fandt byretten ikke tilstrækkeligt, skriver Journalisten. Dommen falder, efter influenceren blev meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden i 2019, hvilket skete efter adskillige klager fra borgere.
Strafferammen for overtrædelsen går op til bødestraf på 45.000 kr., men retten fandt ifølge Journalisten, at bøden skulle sættes ned grundet den lange sagsbehandlingstid.
Relaterede artikler:
Klarna lancerer influencerplatform
For abonnenter