EU-datatilsyn erklærer Metas målrettede reklamer i strid med GDPR-regler
Det bryder med EU’s regler for håndtering af persondata, når techkoncernen Metas platforme udnytter brugerdata til at tilbyde målrettede annoncer. Det har EU’s datatilsyn afgjort, skriver bl.a. mediet Radar.
Sagens kerne er, at Metas tre sociale medieplatforme, Facebook, Instragram og Whatsapp, har omgået GDPR-reglerne ved at lave om i sine brugerbetingelser - de såkaldte terms of service - så den enkelte bruger har givet samtykke til deling af data i annonce-forretningen heri, skriver Radar, hvilket bryder med EU’s krav om, at brugere skal give udtrykkelig samtykke til indsamling og deling af data.
Afgørelsen skal nu bearbejdes og implementeres af det irske datatilsyn, da det er her, at sagen oprindeligt er rejst, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Irland. Meta kan anke afgørelsen, som i sidste ende kan føre til bødestraf og en svækkelse af koncernens europæiske annonceforretning.
Relaterede artikler:
Dansk tilsyn afventer irsk GDPR-undersøgelse af Tiktok
For abonnenter