Zuckerbergs planer om nye investeringer i metaverset vækker vrede blandt aktionærer

Planer om at investere en større sum i opbygning af metaverset får aktionærer til at miste tilliden til topchef Mark Zuckerberg.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Nogle af de største aktionærer hos Meta har udtrykt sin vrede overfor administrerende direktør Mark Zuckerberg, efter at han har annonceret en ny stor pengesatsning for at bygge selskabets såkaldte metavers. Det skriver Financial Times.

Metas aktiekurs er på lidt over et år skrumpet med 74 pct. Det holder dog ikke Mark Zuckerberg tilbage, som ifølge avisen har brugt sin majoritetskontrol over det social medie virksomheden til at trumfe satsningen i gennem.

Metas kurs faldt 25 pct. torsdag, dagen efter beslutningen. Aktionærerne fra Wall Street skulle eftersigende have mistet tilliden til ham oven på beslutningen.

Omkostningerne næste år skal stige til omkring 39 milliarder dollar.

”Hvis en anden virksomhed havde gjort det, ville der være aktivistiske investorer i gang med at skrive breve, foreslå nye direktører og forlange forandringer,” siger Jim Tierney, investeringschef for US Growth hos AllianceBernstein, en Meta aktionær.

En af årsagerne til den store frustration er, at ingen ved, hvad tidshorisonten er for den store investering i metaverset. Man ved ikke, om det vil være en god eller dårlig investering i de næste 5-10 år, ifølge David Older, asset manager hos Carmignac.

Facebook-ejer: Metaverset vil blive en milliardindustri - også i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også