MediaWatch

DR ansætter ny underdirektør for DR Medieproduktion

Den nye underdirektør har været konstitueret i rollen siden april. Før det har hun været stabschef på TV 2 Nyhederne og vicedirektør i Nordisk Film TV.

Foto: Martin Lehmann

Charlotte Borg tiltræder den 1. november som ny underdirektør i DR Medieproduktion.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Siden april har hun været konstitueret underdirektør i samme område. Hun får ansvaret for alle led af public service-mediehusets produktionskæder. I samarbejde med de enkelte indholdsområder og afdelingen DR Teknologi får hun ”en helt central rolle i forhold til at forløse DR’s public service-ambitioner, både på DR’s flowkanaler og digitale tjenester,” lyder det.

”Hun har et stærkt fokus på at sikre høj kvalitet og faglighed i alle dele af Medieproduktion og har et skarpt blik for, hvordan DR’s produktionsprocesser kan blive endnu mere effektive og strømlinede, så Medieproduktion kan være på forkant med og omstille sig til de ændringer, der præger et mediemarked i hastig udvikling,” udtaler direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion i DR, Mads Diness Jensen.

Charlotte Borg blev i marts ansat som afdelingschef for produktion øst i DR. Fra marts 2021 til marts 2022 var hun ansat som stabschef på TV 2 Nyhederne. Før det var hun vicedirektør i Nordisk Film TV.

DR-direktør om digital omstilling: ”Vi er startet på en rejse, vi ikke ser en slutning på”

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs