Fagforbund vil have bedre betaling til musikere på Spotify

Fagforbundet Dansk Musiker Forbund har lanceret en kampagne, hvor de kræver bedre afregning til musikerne på Spotify.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Dansk Musiker Forbund vil have bedre betaling til deres musikere på Spotify og har derfor lanceret en kampagne, som skal sikre, at musikere og artister bliver betalt direkte fra streamingtjenesterne, skriver Politiken.

Forbundet mener, at afregningen til musikerne i dag er urimelig lav, hvor indtjeningerne på Spotify bliver delt ud på baggrund af, hvor meget musik der bliver streamet, hvilket betyder, at jo mere musik der bliver lyttet til, jo lavere kan andelen til den enkelte kunstner blive.

Ifølge Rasmus Rex Pedersen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i streaming, var streamingtjenesterne med til at vende krisen for pladeselskaberne, hvor en generation havde vænnet sig til, at de kunne få musik gratis, men musikmarkedet er i dag blevet så komplekst, at flere og flere skal have del i indtjeningerne på eksempelvis Spotify.

”Spørgsmålet er, om vi begynder at være i en situation, hvor forbrugere har opdaget, at der er en værdi i at betale for musik. Og om den værdi faktisk kan være højere,” siger Rasmus Rex Pedersen.

Ifølge head of content for Spotify Norden, Johan Seidefors, er der ingen anden udbyder i musikhistorien, der har betalt så meget tilbage til kunsterne, som Spotify har gjort.

Dansk musiktjeneste i dyb krise: Fyrer hovedparten af sine medarbejdere og indleder rekonstruktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også