MEDIEKLUMMEN | Mange har nok hørt lydoptagelsen fra den 4. maj 1945 ”Her er London. BBC sender til Danmark,” som afbrydes fem minutter inde med meddelelsen om, at de tyske tropper har overgivet sig. Under Anden Verdenskrig nåede nyheder hver aften frem til Danmark, selvom den tyske besættelsesmagt forsøgte at forhindre det med både forbud og støjsendere.

I dag som den gang er BBC’s opgave stadig "inform everyone" and "explain the world around them", som det står skrevet i vores charter.

Siden invasionen har vi derfor måtte gribe til både ældgamle, helt nye og også uortodokse metoder for at udkomme og nå frem, ikke mindst på russisk og ukrainsk til alle de millioner, der er fanget midt i krigen eller bag det stadig tættere digitale jerntæppe rundt om Rusland.

Vi har støvet vores kortbølgesendere af og sender nu igen de langtrækkende radiosignaler ud i begge lande.

Samtidig lancerede vi BBC News på russisk, ukrainsk og engelsk på en af verdens nyeste og hurtigst voksende platforme, Tiktok.

Og efter Rusland blokerede vores internationale hjemmeside bbc.com/news og vores russiske bbc.com/russian, udkommer vi nu på den krypterede chat-tjeneste Telegram samt spreder tips om, hvordan man får adgang til vores tjenester og omgår blokaden via VPN-appen Psiphon og Tor-netværket.

Og vi fortsætter med at finde de huller, vi kan.

Fjerner bylines i Rusland

Det er ikke uden dilemmaer. Når vi udkommer via Tiktok, kommer vores korrespondenters videoer fra fronten til at ligge side og side med skøre dansevideoer. Når vi udkommer via Telegram, har vi i sagens natur ingen indblik i, hvordan folk videredeler vores indhold. Og hvert skridt vi tager har potentielle konsekvenser for folks sikkerhed. Det sidste er naturligvis det sværeste.

Vores mange udsendte hold i Kharkiv, Lviv, Odessa, Kyiv og Moskva er erfarne og veltrænede i at dække krig og at arbejde i lande, hvor journalistik ikke er fri. Men risikoen er aldrig nul for hverken dem eller de kilder, de taler med.

Vores russiske kolleger bor nu i et land, hvor fri journalistik er strafbart. Valget står mellem at udsætte sig selv og sin familie for risiko, at forlade faget – eller helt at forlade landet. Vi har taget særlige skridt som at fjerne bylines og flytte en del af vores aktiviteter ud af landet.

Og i Ukraine har vores kolleger helt ufatteligt formået at fortsætte med at arbejde og dække krigen, døgn efter døgn, samtidig med at de selv og deres familier er på flugt, som vores redaktionschef for BBC News Ukraine har skrevet om her.

Trænet i at finde nye veje

Der er meget, der kan gøres bedre i mediebranchen, også hos os i BBC. Folk, der kender mig, ved, at jeg om nogen går ind for modernisering og højere standarder. Men i en stund som denne er det også værd at huske på, at journalistisk er vigtig nok til, at regimer overalt i verden forsøger at forhindre eller tæmme vores arbejde.

I denne uge valgte Taliban således at forbyde lokale tv-stationer at vise nyheder fra BBC og tyske Deutsche Welle.

For to dage siden, valgte vi igen at klage til FN over det had og de trusler om voldtægt og død, vores kvindelige journalister i BBC News Persian bliver udsat for online.

For et år siden måtte vores Kina-korrespondent forlade landet efter trusler i kølvandet på hans prisvindende historier om undertrykkelsen af Uighur-folket i Xinjiang.

Desværre har vi god træning i at finde nye veje ud og frem for vores nyheder.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har BBC News haft 530 mio. besøg på vores konstant opdaterede live-side på bbc.com/news. For de fleste er digitale live-sider på mobilen fra fx os, New York Times eller The Guardian blevet det primære sted, de følger med. Under Irak-krigen var det nyhedskanalerne på tv, der fik deres gennembrud.

Måderne, vi får og søger nyheder på, er nye. Men behovet er det samme. Som pandemien har krigen i Ukraine igen mindet os alle om, hvorfor journalistik findes.