Kanye West går uden om streamingtjenester med ny udgivelse

Den amerikanske rapper gør oprør mod de etablerede streamingtjenester, fordi kun 12 pct. af pengene, musikindustrien genererer, ifølge hans udsagn tilfalder kunsterne bag musikken.
Kanye West. | Foto: Zz / AP / Ritzau Scanpix
Kanye West. | Foto: Zz / AP / Ritzau Scanpix

Man kommer til at lede forgæves efter rapperen Kanye West's kommende album på streamingtjenester som Spotify, Tidal m.fl. Det skriver Politiken.

For "Donda 2", der ifølge rapperen ryger på gaden tirsdag, vil udelukkende kunne afspilles på Kanye West's egen gadget, Stem Player, skriver avisen.

En Stem Player er en rund musikafspiller i lommeformat til omkring 1.300 kr., hvor man ved at bevæge fingrene hen over den kan isolere lyde og skabe spontane remix af sange. Den er produceret i et samarbejde mellem Kanye West's teknologiselskab Yeezy Tech og hardwareproducenten Kano Computing.

Politiken skriver videre, at Kanye West i et opslag på Instagram forklarer sin beslutning om at gå uden om de store streamingtjenester og pladeselskaber:

"I dag får kunstnere kun 12 pct. af de penge, musikindustrien generer. Det er tid til at frisætte musikken fra det undertrykkende system. Det er tid til at tage kontrol og bygge vores eget."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også