Meta dropper ud af top ti over verdens mest værdifulde selskaber

Den seneste tid har Meta, ejeren af Facebook, mistet en stor del af sin værdi. Aktiekursen er næsten halveret siden september sidste år.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Af Marketwire

Siden toppen i september sidste år er kursen i Meta Platforms, ejeren af Facebook, faldet med 45 pct. og med torsdagens minus på 4,1 pct. i et krigsnervøst amerikansk aktiemarked er selskabet under stifter Mark Zuckerbergs ledelse ikke længere et af verdens ti mest værdifulde.

Det skriver Bloomberg News.

Listen toppes stadig af Apple med en værdi på omkring 2760 mia. dollar, mens Microsoft er nummer to med 2180 mia. dollar, mens saudiske Aramco indtager tredjepladsen med omtrent 2000 mia. dollar.

Meta ligger derimod nu helt nede på en 11. plads med en værdi på 565 mia. dollar og er dermed nu overgået af kinesiske Tencent og Taiwan Semiconductor.

Siden toppen er mere end 500 mia. dollar forsvundet fra Facebook ejerens markedsværdi.

Metas aktie faldt i starten af februar på en enkelt dag med 26,4 pct., da koncernen med sit regnskab havde skuffet i forhold til prognosen for indtægterne, ligesom koncernens brugerantal i fjerde kvartal stagnerede i forhold til tredje.

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også