Amazon og Visa indgår aftale efter gebyrtvist

En forretningsfejde om transaktionsomkostninger på britiske Visa-kort på Amazons online markedsplads var ved at nå til en spids, men er foreløbigt med løst med en ny global aftale.
Amazon og kreditkortudbyderen Visa har indgået ny aftale. | Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
Amazon og kreditkortudbyderen Visa har indgået ny aftale. | Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Amazon og Visa har fået løst en tvist parterne imellem om transaktionsgebyrer, der fik Amazon til at overveje et forbud mod betaling med Visa-kort udstedt i Storbritannien.

Nu er de to selskaber dog nået til enighed om en løsning, der betyder, at Visa-kunder i Singapore og Australien ikke skal betale yderligere gebyrer, og kort udstedt i Storbritannien vil fortsat være gyldige.

Det skriver Bloomberg News.

"Vi har for nyligt nået en global aftale med Visa, der giver kunderne mulighed for fortsat at bruge deres Visa-kort i vores butikker," siger en talsmand fra Amazon til Bloomberg.

"Amazon er fortsat engageret i at tilbyde kunderne en belejlig betalingsoplevelse med flere valgmuligheder," lyder det videre.

Amazon har tidligere overvejet at indgå et partnerskab med Mastercard om et kreditkortsamarbejde. Hidtil har onlineforhandleren haft et lignende samarbejde med Visa.

Uoverensstemmelserne har imidlertid givet lejlighed til at genforhandle aftalen med Visa, fortæller kilder til Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også