Netmedie dømt for injurier mod fiskerikontrollør

Odense Byret har idømt fiskerforum.dk seks dagbøder for injurierne, der blev bragt i starten af 2020.
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

Et indlæg på netmediet fiskerforum.dk med grove beskyldninger mod en fiskerikontrollør er onsdag endt i en injuriedom ved Odense Byret

Det skriver fagbladet Fængselsfunktionæren.

Byretten har ifølge mediet idømt fiskeriforum.dk seks dagsbøder af ukendt størrelse.

Det var Fængselsforbundet, som fiskerikontrollørernes forening hører under som en selvstændig enhed, der havde anlagt sagen på vegne af kontrolløren.

I indlægget bruges blandt andet ord som vaneforbryder og voldpsykopat om fiskerikontrolløren.

"Der var tale om meget grove beskyldninger direkte rettet mod vores kollega i Fiskeristyrelsen. Så grove at det ville medføre straffesag og afskedigelse, hvis beskyldningerne var sande. Det blev vi nødt til at gå videre med," siger forbundssekretær René Larsen til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Det fremgår ikke, hvordan Fiskerforum forholder sig til dommen. Fiskerforum.dk ApS har base i Hvide Sande og havde i seneste regnskab et overskud på 185.000 kr. ud af en bruttofortjeneste på knap 570.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også