Digital andelsbevægelse kommer til Danmark

Efter et år i Tyskland udvider den digitale andelsbevægelse Polypoly, der vil gøre brugerdata til brugernes egen forretning frem for techkæmpernes, til Danmark. Digital konsulent og tidligere direktør for digital brancheforening er hyret som direktør.

Den digitale andelsbevægelse Polypoly, der vil være lige dele modstykke og kæp i hjulet på techkoncerners kommercielle overvågning, planter flag i Danmark i januar. Det skriver Politiken.

Tanken bag Polypoly er, at brugerne i stedet for at give deres brugerdata til (i første omgang) Facebook, downloader dem selv, lægger dem i en fælles pulje, der så sælges af til kommercielt brug mod betaling til de andelshavere og brugerdataleverandørerne i Polypoly.

"Andelsmejerierne blev dengang en helt afgørende faktor i bøndernes og dermed landets økonomi. I dag er data den vigtigste ressource i økonomien. Og det er på høje tid at gøre op med vore dages godsejere," siger Jon Lund, der er hyret som direktør for projektet i Danmark og tidligere har været bl.a. chef for online kommunikation i Danske Bank, samt direktør for brancheforeningen FDIM , der i dag er en del af Danske Medier.

Bag Polypoly står tyske Thorsten Dittmar, der etablerede projektet sidste år i Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også