Apple taber SEC-forsøg på at blokere tre aktionærforslag

Amerikanske myndigheder afviser Apples appel om ikke at skulle stemme om kontroversielle spørgsmål om bl.a. sletning af apps på App Store i Kina ved selskabets næste generalforsamling.
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Securities and Exchange Commission har afvist Apples anmodning om at blokere for afstemning om tre aktionærforslag på næste års generalforsamling.

Det skriver Financial Times.

I beslutningsforslagene opfordres der til forskellige detaljerede rapporter.

Blandt andet om påstande om tvangsarbejde i Apples forsyningskæde, forklaringer på, hvorfor visse apps slettes fra App Store i Kina, og en offentlig rapport om, hvilke risici iPhone-producenten kan løbe ved angiveligt at bruge hemmeligholdelsesaftaler i forbindelse med chikane og forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Financial Times rapporterede i oktober, at Apple bad SEC om tilladelse til at blokere seks aktionærforslag, hvilket er det højeste antal forslag, som selskabet har haft siden 2017.

Apples begrundelse var, at selskabet "i væsentlig grad havde implementeret" det, som aktionærforslagene bad om. Af de resterende tre forslag blev et afvist, og to er fortsat udestående.

I SEC's afslagsbreve til Apple, som forventes offentliggjort snarest, hedder det, at selskabets nuværende politikker og procedurer "ikke er sammenlignelige" med forslagene.

Apple, som forventes at afholde sit årsmøde i første kvartal af 2022, afviser at kommentere sagen.

SEC's svar til Apple kunne varsle dårligt for andre selskaber. I sidste måned ændrede tilsynsmyndigheden sine politikker for at gøre det sværere for virksomheder at få myndighedsstøtte til at afvise aktionærforslag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også