Twitter tester betalte tweets i USA

En gruppe af de amerikanske Twitter-brugere kan nu opkræve betaling for tweets fra sine følgere.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Den sociale medietjeneste udruller nu en betalingsmodel blandt en udvalgt gruppe af brugere i USA, som i den kommende tid kan lægge betalingsmur omkring sine tweets. Det skriver Twitter i et blogindlæg, referer Journalisten.

Lanceringen går under titlen Super Followers. Brugerne får muligheden for at indføre betalingskrav for alt eller en del af indholdet – det kan være alt fra billeder, tweets, beskeder osv – de deler på Twitter som en form for abonnementsmodel for vedkommendes følgere.

De udvalgte brugere i USA kan indføre et abonnement, der koster enten 2,99, 4,99 eller 9,99 dollars om måneden, hvilket svarer til mellem ca. 18 og 63 kr. månedligt.

På nuværende tidspunkt er det kun muligt for iOS-brugere i USA og Canada at blive super følgere, men tjenesten vil også blive gjort tilgængelig internationalt og for brugere med Android-telefoner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også