Søgningen til medie- og kommunikationsfag steg 13 pct. i år

Antallet, der i år har søgt en uddannelse inden for medie- og kommunikationsområdet som første prioritet, er det højeste de seneste fem år.
Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix

Over 3000 har i år søgt en uddannelse, der ligger inden for det medie- og kommunikationsfaglige område som første prioritet via Den Koordinerede Tilmelding, der havde ansøgningsfrist 5. juli.

Det fremgår af en statistisk fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Kulturmonitor omtaler.

I alt 3036 har haft en professionsbachelor inden for medie og kommunikation som første ønske. Det er 361 flere end sidste år og en stigning på 13 pct.

Det er samtidig det højeste tal i de fem år, statistikken dækker.

I alt har 93.388 søgt ind på en videregående uddannelse - et fald på cirka én pct. i forhold til sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også