Coronadebat på sociale medier har ikke været ekstraordinært hård

Ifølge en ny rapport har debatten om corona på sociale medier som Facebook ikke været præget af markant flere grove kommentarer end andre debatter på sociale platforme.
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP/Ritzau Scanpix

Coronadebatten på mediers og politikeres facebooksider har ikke haft ret mange flere grove kommentarer og personangreb, end alle mulige andre debatter i den digitale sfære har. Det konkluderer en rapport fra Analyse og Tal på baggrund af en analyse af 477 mediers og politikeres kommentarspor på Facebook fra januar 2020 til februar 2021, skriver Politiken.

Rapporten er udarbejdet med støtte fra Trygfonden og er med hjælp fra algoritmer kommet frem til, at 5,5 pct. af kommentarerne i debat om corona på Facebook kan karakteriseres som "sproglige angreb" mod 5,2 pct. i andre offentlige debatter, og det resultat kommer bag på forskningschef i Trygfonden, Anders Hede, der havde regnet med, andelen ville være højere, men peger på, det kan skyldes, der har været en kollosal mængde kommentarer om corona generelt.

"Det har fyldt eksorbitant meget. Og når lidt mere end hver tyvende af alle de kommentarer er decideret hadefulde personangreb, så kommer det til at virke voldsomt," siger Anders Hede til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også