Linkedin om fjernet Qvortrup-leder: Stred mod retningslinjer

Ifølge Linkedin stred indholdet mod platformens politik, og derfor blev ansv. chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrups leder om regeringens coronahåndtering mandag fjernet.
Linkedin er ejet af amerikanske Microsoft | Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix
Linkedin er ejet af amerikanske Microsoft | Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix

Indholdet af Ekstra Bladets leder om regeringens coronahåndtering var ikke inden for skiven af Linkedins rammer. Det oplyser Linkedin til Journalisten, efter platformen mandag fjernede ansv. chefredaktør Henrik Qvortrups opslag med lederen.

"Linkedin er fokuseret på at holde vores platform sikker, troværdig og professionel. Misledende og falsk information, inklusive indhold, som direkte modstrider retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner, har ingen plads på vores platform,” skriver Najat Abdalhadi fra LinkedIns kommunikationsafdeling.

Ifølge Søren Riis Paludan, professor på Institut for biomedicin på Aarhus Universitet, indeholdt den kritiske leder dog ikke misinformation om coronahåndteringen, vurderer han over for fagbladet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også