Mediers hjemmesider over hele verden er nede - også tv2.dk oplever nedbrud

Adskillige globale mediers hjemmesider er nede. Også tv2.dk er nede. Det skyldes driftproblemer hos underleverandøren Fastly, bekræfter tv-stationen over for MediaWatch.
Tv2.dk er blandt de mediesider, der er ramt af nedbrud. | Foto: Jens Dresling
Tv2.dk er blandt de mediesider, der er ramt af nedbrud. | Foto: Jens Dresling

Det kan være svært at finde et stort internationalt medie, hvor det er muligt at læse deres nyheder på nuværende tidspunkt.

Bl.a. er The Guardian, Financial Times og CNN nede og viser blot en fejlmelding, når man forsøger at klikke sig ind på deres hjemmesider.

Også TV 2's hjemmeside er blnadt de ramte medier. TV 2 bekræfter over for MediaWatch, at stationen oplever, hjemmesiden svigter.

"Den korte melding er, at tv2.dk er nede på grund af driftsproblemer hos en underleverandør, der også giver problemer for en række medier og websites i andre lande," oplyser TV 2 i en mail til MediaWatch.

Nedbruddet omfatter også The New York Times, Bloomberg News og den britiske regerings hjemmeside, skriver det franske nyhedsagentur AFP.

De udenlandske mediers nedbrud udløst af, at selskabet Fastly, der leverer it-infrastruktur, er nede. TV 2 bekræfter, at det er samme underleverandør, der har udløst problemerne hos det danske medie.

Fastly har i en udtalelse meddelt, at cloud-leverandøren er ved at udbedre fejlen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også