MediaWatch

Facebooks omsætning overstiger forventninger takket være corona

Det har været godt for Facebook, at mange har siddet klistret til computeren under pandemien.

Facebook har sin største indtjening gennem annoncesalg på sine platforme. | Foto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix

Facebooks omsætning steg mere end forventet i første kvartal. Det skyldes især, at mange virksomheder har brugt flere penge på reklamer under pandemien, hvor internettrafikken er vokset voldsomt.

I alt steg selskabets totale omsætning til 26,17 milliarder dollar frem til 31. marts. Det svarer til cirka 160,5 milliarder kroner.

Tallet er højere end de 23,67 milliarder dollar, som analytikere havde forventet, at selskabets omsætning ville lande på i første kvartal.

Det meste af Facebooks omsætning kommer fra salget af reklamer på selskabets egen platform.

Facebooks brugerantal er i samme periode steget med 10 procent til 2,85 milliarder. Det svarer til, hvad analytikerne havde forventet.

Selskabets indtjening endte i første kvartal på 9,5 milliarder dollar svarende til cirka 58 milliarder kroner.

Det er næsten en fordobling af resultatet fra samme periode sidste år.

"Vi havde et stærkt kvartal, mens vi hjalp folk med at holde forbindelsen til hinanden og virksomheder med at vokse," siger Facebook-chef Mark Zuckerberg i en udtalelse.

Verdens største sociale medie oplyser, at det forventer en stabil til moderat vækst i andet kvartal. Men selskabet advarer mod, at vækstraten i tredje og fjerde kvartal kan falde markant i forhold til tidligere periode.

Facebook peger blandt andet på, at nye privatindstillinger på Apples smartphones kan komme til at ramme virksomheden.

Apple har for nylig lanceret en opdatering af sit styresystem iOS, der blandt andet gør det nemmere for brugere at styre, hvilke apps og websteder, der må tracke dem til reklameformål.

Facebooks aktiekurs steg med 6,6 procent, efter at kvartalsregnskabet blev offentliggjort.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs