Nu begynder Helle Thornings arbejde med at vurdere indhold på Facebook

Facebooks tilsynsråd, som Helle Thorning Schmidt er medformand af, står over for sine første konkrete opgaver, hvor indhold udgivet på det sociale medie skal vurderes.
Foto: Ruben Sprich/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ruben Sprich/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, der i maj tog plads i Facebooks nye tilsynsråd, står over for de første konkrete sager, hvor hun sammen med resten af rådet skal vurdere indhold udgivet på det sociale medie. Det skriver Finans med reference til BBC.

Tilsynsrådet har navnet "Oversight board" og har til opgave at kontrollere og vurdere, hvorvidt indhold, der bliver delt på Facebook og Instagram, er acceptabelt.

"Facebook skal følge vores beslutning. Det betyder, at hvis de har fjernet noget indhold, skal de putte det tilbage. De skal også bruge det som en retningslinje for andre lignende sager," siger Helle Thorning Schmidt til BBC.

Ifølge BBC er der modtaget over 20.000 anmeldelser af indhold siden oktober, hvoraf seks er blevet valgt til at skulle vurderes af tilsynsrådet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også