USA udsætter Tiktoks deadline for at give afkald på aktiver

USA har gentagne gange beskyldt videoappen Tiktok for at stjæle brugernes data.
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/AFP

Donald Trumps administration har givet den populære videoapp Tiktoks ejere, ByteDance, en uge mere til at sælge eller afgive sine amerikanske aktiver.

Det oplyser en talsmand for det amerikanske finansministerium.

Deadline, der har været udskudt før, hedder nu 4. december.

Trumps administration har udtryk stor bekymring for, at videoappen kan sætte den nationale sikkerhed i fare.

Tiktok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge data fra de brugere, der downloader appen.

USA har derudover beskyldt Kina for at benytte dataene til at overvåge brugerne.

Tiktok benægter beskyldningerne om, at selskabet kontrolleres af eller deler data med den kinesiske regering.

USA har flere gange truet med at forbyde Tiktok. Et forbud er blevet blokeret ved domstole i både Washington og Pennsylvania.

Tiktok, der indeholder små videofrekvenser med alt fra dans til politiske emner, er blevet downloadet over 175 mio. gange i USA og mere end en milliard gange over hele verden.

Striden om Tiktok mellem USA og Kina kommer i en tid, hvor der i forvejen af store spændinger mellem de to stormagter.

Trump har blandt andet beskyldt Kina for at have spredt coronavirus til USA og resten af verden, ligesom at han har standset forhandlinger om en ny handelsaftale mellem de to nationer.

/ritzau/AFP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også