Buzzfeed overtager netmediet Huffpost fra Verizon

Amerikanske Buzzfeed udvider porteføljen med netmediet Huffpost og får samtidig ny minoritetsaktionær i skikkelse af teleselskabet Verizon.
Netmediet Huffpost skifter ejer | Foto: Richard Vogel/AP/Ritzau Scanpix
Netmediet Huffpost skifter ejer | Foto: Richard Vogel/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske netmedie Buzzfeed køber netmediet Huffpost fra den amerikanske telekommunikationsgigant Verizon, der samtidig bliver minoritetsaktionær i Buzzfeed. Det skriver Verizon i en meddelelse torsdag.

Aftalen er indgået mellem Buzzfeed og Verizon Media, der er et forretningsben i Verizon-koncernen.

De to selskaber indgår desuden et strategisk partnerskab om indhold og annoncering, og Buzzfeed får mulighed for at bruge Verizons annonceringsplatform til at nå flere kunder.

Detaljerne i aftalen, herunder prisen for købet af Huffpost, fremgår ikke af meddelelsen.

Ifølge Dow Jones Newswire skal Jonah Peretti, der er stifter og administrerende direktør i Buzzfeed, stå i spidsen for det fusionerede selskab.

Verizon-aktien dykker 0,5 pct. på børsen i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også