EU vil bekæmpe retsafgørelse i sag om techskat

Ifølge Financial Times har EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager har planer om at om anke dommen, der frikendte Apple for milliardstort skattesmæk i Irland.
I juli sidste år frikendte EU's næsthøjeste domstol Apple med den argumentation, at EU ikke havde formået at vise "den fornødne retsstandard" til at bevise, at den amerikanske teknologigigant havde modtaget ulovlige økonomiske fordele". | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
I juli sidste år frikendte EU's næsthøjeste domstol Apple med den argumentation, at EU ikke havde formået at vise "den fornødne retsstandard" til at bevise, at den amerikanske teknologigigant havde modtaget ulovlige økonomiske fordele". | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

EU-Kommissionen vil fredag anke dommen, der frikendte Apple for at betale 14,3 mia. euro tilbage i skat til Irland. Det skriver Financial Times.

I juli sidste år frikendte EU's næsthøjeste domstol Apple med den argumentation, at EU ikke havde formået at vise "den fornødne retsstandard" til at bevise, at den amerikanske teknologigigant havde modtaget ulovlige økonomiske fordele i Irland med henblik på selskabets skattebetaling.

Den tabte retssag ses som et af de største nederlag for EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og nogle eksperter mener, at nederlaget har taget en del af kommissærens "star quality" fra hende.

Siden har Margrethe Vestager presset på for at anke dommen, og det ventes nu, at appelsagen kommer for Den Europæiske Domstol.

Apples skattesag blev underkendt, da der ikke var tilstrækkelig bevis for, at Apple havde begået lovbrud.

Det ventes, at EU-Kommissionen vil argumentere for, at det er en "urimelig høj" standard at sætte, og at det i princippet vil gøre andre søgsmål umulige for EU i fremtiden.

"Denne sag er meget vigtig, fordi den vil danne præcedens for andre sager, vi vil tage op fremadrettet," siger en EU-repræsentant til Financial Times.

EU ønsker i deres appelsag klarhed for, hvad der konstituerer urimelige skattefordele, siger kilder med førstehåndsinformation til avisen.

Sagen ventes ifølge kilder at forløbe over flere år, før en endelig dom bliver træffet.

Kommissær hiver kanin op fra EU-traktat efter tabt sag om techskat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også