Bloggere kritiserer regelforskel efter artikel om Tesla-tur i Politiken

Bloggere skal varedeklarere omtale af betalte rejser som reklame, men det skal aviser, der inviteres på rejser, ikke. Det undrer formand for bloggerne i DJ efter rejseartikel i Politiken.
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Formand for bloggerne i Journalistforbundet, Lisbeth Kiel, kritiserer, at der er forskellige regler for, hvordan bloggere og medier skal varedeklarere artikler om rejser, de er inviteret på. Det skriver Journalisten, efter Politiken bragte en rejseartikel om en tur i Tesla til tre badehoteller, der var betalt af badehotellerne og den amerikanske bilproducent, og som blev skrevet af avisens politiske redaktør.

Det fremgår af artiklen, at Politiken var inviteret af virksomhederne, men havde det været en blogger, der var på byline, ville den skulle være deklareret som reklame.

"Der er ikke noget galt med reglerne for influenter. Men jeg synes helt klart, det er problematisk, at der ikke stilles samme krav til medier som til influenter. Som læser har man samme interesse i at vide, hvad bevæggrundene for omtalen er, uanset om det står i en avis eller på en blog eller Instagram," siger Lisbeth Kiel, der er formand for Danske Bloggere i DJ, til Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også