
Danske virksomheder er kommet i søgelyset hos Amazon, som søger leverandører, der vil sælge produkter på ny svensk Amazon-platform, skriver Børsen.
Tech-giganten har i et jobopslag søgt en chef for den svenske handelsplatform, som vil blive ansvarlig for at "udvide muligheden til yderligere nordiske lande", hvorefter de øvrige nordiske lande, inklusiv Danmark, listes op i en parentes.
Seniormanager i Amazons europæiske pr-afdeling Nick Caplin vil dog i Børsen ikke svare på, hvorvidt virksomheden har planer om at udvide yderligere til Danmark.
Den svenske hjemmeside ventes at gå i luften i efteråret.
(Denne artikel er leveret af MediaWatch' søstermedie ITWatch)
Mere fra MediaWatch
Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år
Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.