MediaWatch

Facebook-ansatte strejker i protest

Et opslag fra præsident Donald Trump har vakt harme i USA, fordi flere opfatter det som en tilskyndelse til vold. Facebooks topchef har imidlertid ladet opslaget blive stående på platformen med henvisning til ytringsfrihed, hvilket nu får ansatte til strejke i protest.

Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix

Facebook-stifter, Mark Zuckerberg, er kommet i modvind på de interne linjer. Her strejker flere medarbejdere i protest over Zuckerbergs udmelding om, at han ikke vil pille et opslag ned, der kan læses som en opfordring til at skyde på demonstranter i USA, skriver Politiken.

En talsperson har bekræftet strejken og forsøgt at imødekomme kritikken, skriver Politiken.

"Vi anerkender den smerte, mange af vore folk føler lige nu, især blandt sorte. Vi opfordrer vore medarbejdere til at tale åbent om det, når de er uenige med ledelsen. Vi kommer til at stå over for vanskelige beslutninger om indholdet også fremover, og vi vil fortsat søge deres ærlige mening," lyder det i en erklæring fra Facebook.

Konkret er der tale om et omdiskuteret opslag fra præsident Donald Trump, hvor han skriver, at "når plyndringerne begynder, begynder skydningen", hvilket flere ansatte altså åbent har kritiseret topchefen for at lade blive stående på verdens største sociale medieplatform.

Samme formulering har været slået op på Twitter, hvor topchef Jack Dorsey opfattede ordlyden som en tilskyndelse til vold. Derfor blev det gemt væk med advarsel om, at det er "voldsforherligende".

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere