Bording sælger digitalt reklamebureau til Yellow

Bording har frasolgt sin andel af reklamebureauet Umwelt, som grafikervirksomheden købte sig ind i i 2017.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot
Af Ritzau/Finans

Bording har solgt det digitale reklamebureau Umwelt til Yellow for et ikke-oplyst beløb. Det oplyser den danske grafikvirksomhed mandag i en meddelelse.

Salget, der ventes gennemført 29. maj 2020, påvirker ikke Bordings økonomiske udsigter for 2020, fremgår det af meddelelsen.

Hvad de helt præcist indebærer, er dog heller ikke noget, investorerne har voldsomt stort indblik i.

I slutningen af marts, da selskabet kom med regnskab for 2019, blev der nemlig ikke opstillet forventninger til 2020.

Det skyldtes, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at opgøre konsekvenserne af udbruddet af coronavirus.

Det blev dog oplyst, at selskabet som følge af situationen så en "betydelig risiko for at realisere et underskud på EBIT-niveau i 2020".

Bording købte sig ind i Umwelt i 2017, da selskabet købte 20 pct. af aktierne. Året efter blev positionen dog skruet op til 55,31 pct. og siden 68 pct.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også