Filmtjeneste for kunst- og kultfilm lander på dansk grund

International streamingtjeneste, der går uden om blockbusterne, bliver tilgængelig i Danmark.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Endnu et tilbud til de streaminghungrende ser skærmens lys i Danmark. Det drejer sig om VOD-tjenesten Spamflix, der sætter kult- og kunstfilm i højsæde, skriver Filmmagasinet Ekko.

Spamflix er grundlagt af filmentusiasterne Markus Duffner og Julia Duarte, der begge har været en del af hver sin filmfestival, henholdsvis Locarno Film Festival og Säo Paulo International Film Festival.

Formålet er at give nogle af de smallere film, der får plads på filmfestivallerne, en bredere distribution gennem en app-baseret tjeneste.

"Med lancering gennem apps ønsker vi at nå ud til et bredt publikum på forskellige enheder, men alle med det samme katalog og redaktionel linje som Spamflix," udtaler Markus Duffner i en pressemeddelelse.

Frem for abonnement er tjenesten, der blev lanceret i 2018 med støtte fra Den Europæiske Fond for EFRU, baseret på stykleje af film.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også