Google vil støtte medier ved at stryge betaling for annonceplatform

Mange medier er hårdt ramt på annonceindtægterne som følge af coronakrisen, og det får nu Google til at give mediekunder fri adgang til techselskabets annonceplatform Ad Manager.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

De kommende fem måneder vil Googles annonceplatform Ad Manager være gratis for eksisterende mediekunder. Det skriver Googles direktør for globale partnerskaber Jason Washing i et blogindlæg.

Initiativet sker på baggrund af, at mange nyhedsmedier døjer med faldende annonceindtægter under coronakrisen.

"I forbindelse med, at coronapandemien tager hårdt på den globale økonomi, arbejder Google News Initiative på at identificere initiativer, der umiddelbart støtter de nyhedsorganisationer, som producerer original journalistik verden over. Det er grunden til, at vi har besluttet at stoppe med at tage betaling for nyhedsmediers brug af Ad Manager i fem måneder," lyder det i blogindlægget.

I løbet af de kommende dage vil Google give besked til de medier, der opfylder kravene.

Tiltaget er et af flere, som Google den seneste tid har gennemført for at støtte journalistik. Onsdag lancerede Google et initiativ, der støtter lokale medier med mellem 2 og 100 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også