Google forhandler med Citigroup om samarbejde

Google lægger an til en entre på det finansielle marked og er i dialog med mulige samarbejdspartere.
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/FINANS

Google forhandler med banker om at tilbyde checkkonti til sine kunder. Internetkæmpen vil samarbejde med allerede eksisterende finansinstitutioner frem for at konkurrere.

Det skriver Financial Times.

Citigroup og Stanford Federal Credit Union står til at blive de første samarbejdspartnere, når Google bevæger sig længere ind på det finansielle marked.

Google planlægger at tilbyde checkkonti gennem app'en Google Pay og blandt andet give kunderne budgetværktøjer, forklarer en talsmand fra Google ifølge Financial Times. Og det skal ske i samarbejde med bankerne.

"Vores tilgang kommer til at være at gå dybt ind i partnerskab med banker og det finansielle system," sagde Caeser Sengupta, der er adm. direktør for betaling i Google, til The Wall Street Journal onsdag.

Når Google lægger nye produkter sammen med sine andre allerede vidt udbredte services, så går det imod principperne om konkurrence på markedet, mener mange lovgivere i både Europa og USA, ifølge Financial Times.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også