Pinterest dykker på skuffende omsætning

Det sociale medie Pinterest falder torsdag med 17,7 pct. i eftermarkedet efter sløj omsætning i tredje kvartal.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det sociale medie og digitale scapbog Pinterest, dratter atter en gang på et skuffende kvartalsregnskab. Koncernen, der blot blev børsnoteret i april, falder torsdag med 17,7 pct. i eftermarkedet, da omsætningen i tredje kvartal kom ind under forventningerne på Wall Street, fordi især væksten i brugerantallet uden for USA sker til lavere annonceomregning.

Pinterest fik perioden en omsætning på 280 mio. dollar mod ventede 282 mio. dollar, mens det justerede overskud ellers landede på 1 cent per aktie mod konsensus på minus 4 cent, ifølge Bloomberg News.

Det justerede driftsresultatet, målt på EBITDA, blev på 4 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet et underskud på 22 mio. dollar.

Trods den lavere omsætning end ventet, var der flere brugere på Pinterestrs platform end spået med 322 millioner månedlige aktive brugere mod ventede 311 millioner.

Prognosen for helåret løftes for indtjeningens vedkommende, mens omsætningsmålet fastholdes en anelse under konsensus. Pinterest regner nu med et justeret driftsresultat i minus på 10-30 mio. dollar mod tidligere minus 25-50 mio. dollar. Her lyder analytikernes bud på 31 mio. dollar i underskud.

Omsætningen ses ende i intervallet 1,10 til 1,12 mia. dollar mod et forventning i den høje ende af det interval på 1,12 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.

I maj skuffede Pinterest, der kom på børsen i april, også med sine kvartalstal. Dengang faldt aktien 13,5 pct.

Endnu en enhjørning - Pinterest vil også på børsen i New York

Rapport: Væksten i annonceomsætning på sociale medier halveret på et år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også