Facebook-grundlægger i kronik: Journalistik er vigtigere end nogensinde

Mark Zuckerberg bakker i en kronik i Politiken behovet op for en fri og levedygtige presse. Han slår samtidig et slag for Facebook News, som han mener kan understøtte nyhedsmedier i opbygningen af nye forretningsmodeller.
Foto: Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix

En af internettets mest magtfulde chefer, Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg, bakker i en kronik i Politiken op om nyhedsmedierne og behovet for troværdig journalistik.

"Jeg tror fuldt og fast på det gode, journalistikken giver vores samfund. I dag er det vigtigere end nogensinde: Vi har brug for, at nyhedsmedierne går de magtfulde efter i sømmene og pålideligt dokumenterer større begivenheder og afslører nye sandheder. Det gør vores samfund bedre, og jeg ved af egen erfaring, at det også gør vores virksomhed bedre – selv når det er ubehageligt," skriver Mars Zuckerberg i kronikken.

Her anerkender han også det økonomiske pres, den digitale udvikling har skabt på mediebranchen – bl.a. af techplatforme som Facebook – og rækker hånden ud til samarbejde i Facebook News, nyhedsområdet, der bringer historier fra mediepartnere på Facebook. Ifølge Mark Zuckerberg er det en bro, der kan hjælpe nyhedsmedier med at nå kunderne og opbygge ny forretning – og Facebook med at bekæmpe falske nyheder.

"Denne model skaber et langsigtet økonomisk partnerskab mellem nyhedsmedier og Facebook. Vi ved, at vi er nødt til at hjælpe med at opbygge en stabil model. I modsætning til andre ting, vi har prøvet før, er dette en flerårig forpligtelse, der betyder, at nyhedsmedierne trygt kan planlægge forud. Vi har nu flerårige partnerskaber med ABC News, New York Times, Wall Street Journal, Washington Post, BuzzFeed, Dallas Morning Post og mange andre nyhedsmedier," skriver Mark Zuckerberg.

Kronikken kommer samtidig med, at Facebook har afleveret et kvartalsregskab, der viste en ny stigning i annonceindtægterne på platformen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også