Adform finder ny landechef i egne række

Adform har fundet en ny landechef til at stå i spidsen for selskabets danske forretning.
Adm. direktør i Adform Gustav Mellentin har fundet selskabets nye landechef i Danmark. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Adm. direktør i Adform Gustav Mellentin har fundet selskabets nye landechef i Danmark. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Det bliver en mand med særdeles godt kendskab til forretningen, som fremover bliver landechef for Adform i Danmark.

Det skriver Bureaubiz.

Det bliver nemlig 43-årige Allan Olesen, der skal lede softwareselskabets danske forretningen, og han kommer fra en stilling som agency account director i Adform.

"Allan Olesen kommer med en solid baggrund og indsigt i det digitale medie- og annoncemarked. Han kender Adform indgående, og vi er overbeviste om, at han vil bidrage med et stærkt kommercielt fokus og medvirke til at løfte Adform til næste niveau i Danmark," siger adm. direktør, Gustav Mellentin, til Bureaubiz.

Allan Olesen afløser Michael Chabert på posten som landechef. Adform tæller på globalt plan 700 medarbejdere, som er fordelt på 29 kontorer i 26 lande.

Denne artikel er leveret af MediaWatch søstersite, ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også