Relancering har givet trafikvækst for B.T. – chef tror på mere

Efter relanceringen af bt.dk for et år siden er antallet af sidevisninger skudt i vejret, og brugertallet er også øget. Det overgår forventningerne, siger digital chef.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Efter en større overhaling af strategien blev B.T. i juni sidste år relanceret som et rent gratis online medie skræddersyet til mobilen. Det har givet en markant trafikvækst, skriver Journalisten.

Bt.dk havde i juli i år knap 338 mio. sidevisninger ifølge Dansk Online Index – i juli 2018 var tallet 199 mio. sidevisninger. Antallet af brugere er steget fra 2,7 mio. i juli 2018 til 2,9 mio. brugere i juli 2019.

Stigningen har været højere end ventet ifølge Michael Jensen, digital chef på B.T., der tror på, at væksten kan fortsætte.

"Jeg håber, det kommer af sig selv, når flere kommer tilbage og bruger os, og når vi får endnu flere nye brugere. Vi har også øget, hvor meget hver enkelt bruger læser, når de besøger os, men jeg vil hellere finde flere nye brugere og øge trafikken på den måde," siger Michael Jensen til Journalisten.

Som en del af den nye strategi og satsningen på B.T. som digitalt medie blev layutet af printavisen samtidig lagt ud af huset, og gratisavisen Metroxpress omlagt til B.T. Metro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også