Facebook opfordrer brugere til omtanke forud for valg

Facebook-chef slår til lyd for en debat om "digital modenhed" og varmer samtidig op til de to valgkampe, der løber af stablen i den kommende tid.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Der er brug for en diskussion om "digital modenhed" og om, hvad der deles på Facebook. Sådan lyder ét af budskaberne fra Martin Ruby, politisk chef i Norden og Benelux-landene hos Facebook, over for Politiken.

"Når gymnasieelever i Esbjerg sender videoer rundt af pigerne, der blev slået ihjel i Marokko, så er vi nødt til at se hinanden i øjnene og tage en snak med vores børn og unge – og desværre også med vores gamle. For det viser sig jo ifølge undersøgelserne, at ældre mennesker er værre end unge til at gøre den slags og sprede misinformation," siger Martin Ruby til Politiken.

Over for avisen fortæller Martin Ruby og Peter Münster, Facebooks kommunikationschef i Norden, om den sociale medieplatforms arbejde op til de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet. Det indebærer bl.a. dialog med politikere og partier og alliancer med myndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også