MediaWatch

Yahoo indgår millionforlig i sag om datalæk

Med et forlig på 117 mio. dollars håber Yahoo at lukke den erstatningssag, der fulgte efter afsløringen af læk af millioner af brugerdata mellem 2013 og 2016.

Yahoo har indgået et forlig på 117,5 mio. dollars, svarende til knap 778 mio. kr., i den erstatningssag, der fulgte efter afsløringen af store læk af brugerdata. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Yahoo har i sagen været anklaget for at have været for langsom til at fortælle offentligheden om tre store brud på datasikkerheden, der fandt sted mellem 2013 til 2016, og som anslåes af have ramt tre milliarder Yahoo-konti. Aftalen sender erstatning videre til millioner af brugere, der fik stjålet mailadresser og personinformationer.

Forliget afventer blåstempling af distriktsdommeren Lucy Koh i Californien, der i januar afviste en tidligere udgave af forliget, fordi det ikke i tilstrækkelig grad belyste omfanget af lækagen og kompensationen til brugerne, skriver Reuters.

Yahoo er i dag en del af Verizon Communications, der købte selskabet i 2017.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere