Danske Medier og DJ fordømmer anholdelse af filippinsk reporter

Anholdelsen af den filippinske journalist Maria Ressa får Danske Medier og Journalistforbundet til at sende et åbent brev til den filippinske ambassade, hvor de opfordrer til at forbedre forholdene for pressen i landet.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Noel Celis
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Noel Celis

Brancheorganisationen Danske Medier og fagforbundet DJ gør fælles fodslag og tager i et åbent brev til den filippinske ambassade i Danmark afstand fra anholdelsen af den filippinske journalist og frontfigur for netmediet Rappler, Maria Ressa.

"Gennem årene har vi set, hvordan Filippinerne har taget skridt mod autoritarisme, mens betingelserne for den frie presse er forværret og chikaneringen af journalister, der er kritiske over for regeringen, er eskaleret. Det er med stærk bekymring, at vi ser journalister blive retsforfulgt alene for at gøre deres arbejde og holde magthaverne ansvarlige. Den seneste fængsling af Maria Ressa og de politisk motiverede anklager mod hendes nyhedsmedie, Rappler, er et klart eksempel på dette. Som repræsentanter for den frie presse i Danmark fordømmer vi disse handlinger," skriver Danske Medier og DJ bl.a. i brevet.

Anholdelsen af journalisten, der bl.a. har skrevet kritisk om de filippinske myndigheders forsøg på at bekæmpe narkokriminalitet, udløste efterfølgende kritik fra flere sider, herunder det filippinske journalistforbund. Ifølge det lokale forbund har anklagerne mod den 55-årige Ressa om blandt andet skattesvindel og injurier mod en erhvervsmand i 2012 alene til formål at bremse hendes arbejde.

Maria Ressa blev torsdag løsladt mod kaution. Hun er og var et eksempel på en af de journalister, der sidste år fik Time Magazine til at tildele titlen som årets person til fængslede eller dræbte journalister.

Time kårer Khashoggi og truede journalister til årets person

Journalistforbund: Anholdelse skal stoppe filippinsk journalist 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også