MediaWatch

Facebook tilbød udviklere adgang til brugerdata

Ifølge dokumenter, som det britiske parlament har offentliggjort, har Facebook givet adgang til data efter at have skærpet datadelingspolitik i 2015.

/ritzau/AP/Noah Berger
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger

Britiske parlamentsmedlemmer anklager Facebook for at have indgået hemmelige aftaler om at give visse udviklere adgang til brugerdata.

Det viser interne e-mails, der kortlægger et mønster, som er i strid med privatlivets fred og risikoen for datalækager.

Det skriver Financial Times.

Facebook har underskrevet aftaler, som har givet privilegeret adgang til visse udviklere, selv om selskabet i 2015 skærpede sin datadelingspolitik.

Den britiske komité for kultur, digitalisering, medier og sport har offentliggjort private samtaler mellem Facebooks topledere, som komitéen modtog fra en udvikler, der er ved at sagsøge Facebook i Californien.

"Samtalerne giver grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan Facebook behandler brugerdata, selskabets politik omkring samarbejde med entreprenører, og hvordan selskabet bruger sin ledende position på det sociale netværksmarked," siger Damian Collins, der er formand for komitéen, til Financial Times.

Facebook holder fast i, at selskabet ikke sælger brugerdata, men i samtalerne kan det ses, at Facebook har overvejet forskellige måder, hvorpå det sociale medie kan indkræve penge fra udviklere for at kunne tilgå data.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Top 20: EM-håndbold overhalede juleføljeton

Efter en premiereuge øverst på listen måtte DR's julekalender overgive førstepladsen til håndboldslandholdet, viser sidste uges top 20. Samlet set trak DR's juleføljeton dog flest til i ugens løb. Ny miniserie fra TV 2 er næsten røget helt ud af listen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere