Britisk masseovervågning, som den amerikanske whistleblower Edward Snowden afslørede i 2013, er et brud på retten til privatliv.

Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. 

"Det er en stor sejr for de af os, der mener, at der skal være en balance i regeringens mulighed for at foretage overvågning," siger Corey Stoughton fra menneskerettighedsgruppen Liberty, der er en af sagsøgerne.

Også den måde, britiske efterretningstjenester skaffede sig adgang til store mængder data, er et brud på retten til privatliv, fastslår domstolen i en pressemeddelelse.

Britiske myndigheder indhentede oplysninger om elektronisk kommunikation fra internetleverandører.

Det var imidlertid ikke lovstridigt, at briterne delte data med USA's efterretningstjenester, mener domstolen.

Sagen var indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af 14 menneskeretsorganisationer, journalister og aktivister.

De bragte sagen for retten på baggrund af en mistanke om, at britiske og amerikanske efterretningstjenester kan have opsnappet deres elektroniske kommunikation.

" Afgørelsen i dag er et vigtigt skridt fremad for beskyttelsen af privatlivet og ytringsfriheden verden over," siger Lucy Claridge.

Hun har ansvar for Amnesty Internationals deltagelse i sagsanlægget.

"Det er særligt vigtigt på grund af den trussel, som overvågning fra regeringers side udgør for de, der arbejder med menneskerettigheder og undersøgende journalistik. Det er folk, der ofte risikerer deres eget liv for at tale åbent," siger hun.

Det var den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som i 2013 offentliggjorde dokumenter, der viste, amerikanske og britiske myndigheder i stor stil overvågede blandt andet journalister og delte efterretningerne.