MediaWatch

Nyt millionoverskud i DanWatch

For fjerde år i træk giver det undersøgende medie overskud. Forretningen er især baseret på støtte fra fonde.

Screenshot fra Danwatch.dk
Foto: Screenshot fra Danwatch.dk

Det undersøgende medie DanWatch fik i 2017 et overskud på 1 mio. kr. Det er fjerde år i træk, at mediet giver overskud, skriver Journalisten.

Bruttoresultatet landede på 3,6 mio. kr., hvilket er et fald på en halv million i forhold til året før. Det skyldtes bla., at et par projekter er blevet skubbet til 2018, fortæller direktør Jesper Nymark.

"Det giver sjældent mening at tage et andet medies forretningsmodel. Vi har fundet inspiration i både Danmark og udlandet og fundet vores egen model, der fungerer for os," siger Jesper Nymark til Journalisten.

DanWatchs indtægter kommer primært fra danske og internationale fonde, både offentlige og private. I 2017 kom tilskuddene bl.a. fra Google Digital News Initiative, Jyllands-Postens Fond og Heinrich Bøll Foundation.

Jesper Nymark fortæller, at overskuddet skal bruges til at søsætte flere store undersøgelser, som mediet ikke kan finansiering til andre steder fra.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere