MediaWatch

Kinesisk musik-streamingtjeneste vil på børsen

Efter Spotifys entre på børsen forbereder den kinesiske pendant Tencent Music Entertainment Group og en børsintroduktion, skriver erhvervsmedie.

Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein

Kinas største musik-streamingtjeneste, Tencent Music Entertainment Group, forbereder hvad der kan blive en af verdens største teknologibørsintroduktioner. Det sker efter en succesfuld børsintroduktion hos virksomhedens europæiske modpart Spotify.

Det skriver The Wall Street Journal.

Ifølge kilder tæt på sagen vil Tencent Music Entertainment Group, der ejes af den kinesiske internetgigant Tencent Holdings, holde samtaler med potentielle banker til at være tegningsgarant på en børsnotering over de næste måneder.

Det forventes, at Tencent Music skal børsnoteres i USA, men den endelige beslutning vil højst sandsynligt først blive truffet om flere måneder, siger flere kilder til The Wall Street Journal.

Børsnoteringen kan blive en realitet i anden halvdel af 2018 og blive en af de største transaktioner i år.

Ved de seneste private kapitalrejsninger lød værdiansættelsen af Tencent Music på 25 mia. dollar (151,6 mia. kr.), og hvis investorer giver virksomheden samme værdiansættelse ved en børsnotering, vil det ifølge Dealogic blive den fjerdestørste amerikanske notering af et tech-selskab nogensinde.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs