Undersøgelse: Kun én ud af fire briter stoler på nyheder fra sociale medier

Tre fjerdedele af de adspurgte i en ny britisk undersøgelse stoler ikke på nyheder og information, som de får via sociale medier såsom Twitter og Facebook.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Matt Rourke
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Matt Rourke

Selvom de fleste i dag er vant til at få nyheder serveret på de sociale medier, er det tilsyneladende ikke ensbetydende med, at de stoler på den information, de får. Det skriver The Guardian på baggrund af en ny undersøgelse, The Edelman Trust Barometer.

Kun 24 pct. af briterne stoler ifølge undersøgelsen på Twitter, Facebook og Instagram, når de leder efter information og nyheder.

Samtidig viser undersøgelsen, at 53 pct. af de adspurgte er bekymrede for at blive udsat for fake news på sociale medier, og at 42 pct. udelukkende skimmer overskrifter på de sociale medier uden at klikke sig videre ind på historien. Flere end 6 ud af 10 briter er desuden bekymrede for, at sociale medieselskaber ikke er lovmæssigt reguleret godt nok.

Ifølge Amy Orben, professor og social medie-psykolog ved Oxford Universitet, skyldes de nedslående målinger, at der i 2017 har været et øget fokus på fake news og sociale medier, hvor flere undersøgelser har medført negativ omtale medieplatformene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også