MediaWatch

Qvortrup vælger fængsel - anker ikke dom

Henrik Qvortup meddeler på Twitter, at han ikke anker sin dom i Se og Hør-sag. Han blev idømt 15 måneders fængsel, hvoraf de tre måneder skal afsones.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Henrik Qvortrup meddeler torsdag aften, at han ikke anker sin dom i Se og Hør-sagen, der handlede om, at ugebladet købte oplysninger om de kendtes og kongeliges brug af kreditkort.

For en uge siden blev han ved Retten i Glostrup idømt 15 måneders fængsel, hvoraf de tre måneder skal afsones.

Den tidligere chefredaktør på Se og Hør blev dømt efter den såkaldte hackerparagraf, men frifundet for bestikkelse.

Som han tidligere har fortalt, havde han et kort møde med den såkaldte tys-tys kilde, der udførte arbejde for Nets og på den måde skaffede sig - ulovlig - adgang til de kendtes brug af kreditkort.

Oplysningerne solgte han til ugebladet.

På Facebook skriver Henrik Qvortrup, at han på Se og Hør disponerede "presseetisk og moralsk forkert".

"Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, så havde jeg handlet anderledes. Jeg er oprigtig ked af, hvad min beslutning senere bragte med sig. Og jeg undskylder over for de berørte," skriver han på Facebook.

Afviser fortsat lovbrud

Men han mener ikke, at han brød loven, for han vidste ikke, at tys-tys kilden skaffede oplysningerne på ulovlig vis.

"Alligevel har domsmandsretten konkluderet, at det må jeg have vidst. Den vurdering er jeg lodret uenig i, og jeg mener ikke, at retten på nogen måde har løftet bevisbyrden herfor," hedder det i hans opslag på Facebook.

Samtidig mener han, at straffen er "uhørt hård". Men alligevel vil han ikke anke dommen.

Det er dels hensynet til sin familie, dels overvejelser om tids- og ressourceforbrug, der har ført til hans beslutning. 

Desuden ønsker han ikke "yderligere forhaling af en sag, der har belastet mig i nu knap tre år – og som i øvrigt hidrører begivenheder, der fandt sted for næsten ni år siden, som han skriver på Facebook.

"Nu vil jeg kort sagt videre. Jeg tager derfor den straf, som Retten i Glostrup har udmålt."

Tys-tys kilden anker

Af de fem, der blev dømt i Se og Hør-sagen, har foreløbig kun tys-tys kilden besluttet at anke sagen til landsretten. De øvrige dømte har - ligesom anklagemyndigheden - en uge til at afgøre, om de også vil anke.

Også Henrik Qvortrups sag kan ende i landsretten. Hvis altså anklagemyndigheden beslutter sig for at kræve den tidligere chefredaktør idømt en strengere straf end i byretten.

Henrik Qvortrup oplyser til Ritzau, at han ikke vil udtale sig yderligere.

/ritzau/

Kendt kvinde har stævnet Se og Hør

Se og Hør-domsmand skrev om Qvortrup inden retssagen

Se og Hør-domsmand nægter tavshedsbrud: Jeg er professionel

Se og Hør-sagen kan få efterspil - domsmand på glatis

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs