Pressen kan være berettiget til at bruge ulovlige metoder for at bringe væsentlige nyheder frem. Det var ikke tilfældet med de historier, Se og Hør skrev på baggrund af tip om kreditkorttransaktioner indkøbt hos tys-tys-kilden, og derfor faldt der hårde straffe i går i sagen. Det siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, i dagens Politiken.

"Hvis den ulovlige fremskaffelse af informationer havde handlet om at afsløre korruption, er jeg sikker på, at de involverede journalister var blevet frikendt. For man kan ikke straffes, hvis det er er gjort af hensyn til åbenlys samfundsmæssig interesse. Men i Se og Hør-sagen var der ingen samfundsmæssig interesse i de oplysninger, som blev skaffet," siger han.

Vide rammer

Mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, siger samstemmende, at væsentlighed, eller rettere mangel på samme, har været en afgørende faktor i Rettens vurdering.

"Medierne har ret vide rammer for, hvad de kan gøre researchmæssigt, når historierne har samfundsmæssig interesse. Det har de historier på Se og Hør ikke haft," siger Vibeke Borberg til Ritzau.

"Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men dommen kan få den betydning, at medierne har fået en anden opmærksomhed på, hvornår det er berettiget at bruge mere vidtgående metoder."

I domsresumeet, som Retten i Glostrup har offentliggjort, nævnes også den manglende samfundsmæssige interesse.

"Retten tillagde det endvidere skærpende betydning, at hensynet bag indgåelsen af aftalen var at tjene penge på at leve­re oplysninger uden samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning," står der i domsresumeet.