Udgivelsen af dansk fiktion er steget støt

Siden 2009 er udgivelsen af ny dansk skønlitteratur steget med 50 pct., viser rapport. Det skyldes bl.a. flere selvudgivelser.
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv

De danske forlag udgiver ny dansk skønlitteratur som aldrig før, skriver Politiken.

Sidste år blev der trykt og udgivet 1503 nye skønlitterære titler, og det er en stigning på 50 pct. i forhold til 2009. Det fremgår af rapporten Bogens og litteraturens vilkår 2016, der udkommer torsdag.

"En væsentlig forklaring på stigningen er, at selv- og medudgiverne fylder mere end tidligere. Der er ingen tvivl om, at der er virkelig mange, der gerne vil ud med noget og tærskelen for at få udgivet en bog er blevet mindre. Det er blevet nemmere at realisere sin forfatterdrøm," siger Stig Hjarvard, der er professor og medieforsker ved Københavns Universitet og formand for udvalget bag rapporten til Politiken.

Udviklingen smitter af på forlagsmarkedet, hvor selvudgiver- og medudgiverforlag som Mellemgaard og tyske Books on Demand i dag er på top 10 over de danske forlag, der udgiver flest nye danske bøger. Det er dog stadig bøger fra de etablerede forlag, der har størst interesse for fra biblioteker og i anmeldernes spalter i aviserne, skriver Politiken.

Trods det større udvalg af nye titler læser hver dansker i gennemsnit dog ikke flere bøger end i 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også